Du kan lære overlevelsesevner i skov og mark uden at rejse langt eller overnatte under åben himmel. Begynd på korte ture, hvor du øver én færdighed ad gangen og har en enkel vej tilbage. Det handler først og fremmest om at kunne finde vej, holde dig tør, have adgang til drikkevand og bruge dit udstyr. En kniv og et ildstål fylder ikke meget i rygsækken, men de erstatter hverken forberedelse eller øvelse.
Overlevelsesevner begynder med at kende vejen hjem
Vælg et kendt skovområde med tydelige stier og flere udgange. Find området på et kort, før du tager af sted, og læg mærke til parkeringspladser, større veje, søer og gennemgående stier. De giver dig holdepunkter, som er nemmere at genkende end et bestemt træ eller et lille spor gennem underskoven. Undersøg også, hvor du må færdes. Adgangsreglerne varierer mellem private og offentlige arealer.
Begynd med at orientere kortet, så retningerne på papiret passer med terrænet. Brug et kompas til at finde nord, og sammenhold derefter kortet med det, du kan se omkring dig. En sti, der drejer mod øst i terrænet, skal også dreje mod øst på kortet. Gentag øvelsen ved stikryds, så du vænner dig til at følge din position undervejs. Vent ikke med at tage kortet frem, til du bliver usikker.
Forestil dig en eftermiddagstur, hvor du tager en anden sti tilbage, mens telefonens batteri næsten er tomt. Her er en kendt skovvej på kortet mere anvendelig end en løs fornemmelse af, hvor bilen står. Har du på forhånd bemærket, at skovvejen løber langs områdets sydlige kant, har du noget konkret at orientere dig efter.
Gem et kort til offlinebrug, men tag også et papirkort med i en vandtæt pose. Telefonens kompas og kortfunktion er nyttige redskaber, men kræver strøm og lidt fortrolighed. Prøv funktionerne hjemmefra, og lær at aflæse kortets målestok. På et kort i målestoksforholdet 1:25.000 svarer én centimeter til 250 meter i terrænet.
Bliver du i tvivl om din position, så stop. Find dit seneste sikre holdepunkt på kortet, og overvej, hvad du ved om din rute, uden at gå videre på må og få. Giv en pårørende besked om rute og forventet hjemkomst inden turen. Ved akut fare ringer du 112 og beskriver din placering så præcist som muligt.
Øv dig i at skabe læ og holde oppakningen tør
At kunne skabe læ er mere anvendeligt end at kunne bygge en imponerende hytte af grene. Start med en lille tarp eller en presenning, snor og nogle pløkker. Øv opsætningen tæt på hjemmet eller et andet sted, hvor det er tilladt. Målet er at kunne få overdækningen op, inden hænderne bliver våde, og vinden får fat i stoffet.
Se først på stedet. Undgå lavninger, hvor vand kan samle sig, og kig op efter løse eller døde grene. Vælg et stabilt underlag, og vend åbningen væk fra vinden. Sæt overdækningen forholdsvis lavt, når det blæser, men sørg for, at du kan komme ind og ud uden at rive bardunerne løs. Stoffet skal hælde, så regnvandet løber af frem for at samle sig i en lomme.
Pak efter, hvad du skal bruge undervejs, frem for blot at fordele udstyret i ledige lommer. Ting, du skal kunne få fat i hurtigt, hører ikke hjemme under madpakken og ekstratøjet. En enkel opdeling kan se sådan ud:
- Regntøj og en varm trøje øverst, så du kan tage dem frem ved et stop.
- Tørt skiftetøj i en lukket, vandtæt pose.
- Kort, kompas og fløjte i en lomme, du kan nå uden at tømme tasken.
- En opladet pandelampe eller en pandelampe med friske batterier samt en lille powerbank til telefonen.
- Et siddeunderlag til pauser på fugtig jord.
Øv to enkle knob, indtil du kan binde dem uden en vejledning foran dig. Et pælestik giver en fast løkke, mens et justerbart bardunknob kan bruges til at stramme en snor. Knobene, som også hører til spejderfærdighederne hos scoutkar.se
, er nyttige selv på korte ture. Afprøv begge under træk, og lær også at løsne dem igen. Kan du kun binde dem med tør snor ved køkkenbordet, mangler du stadig at prøve dem under de forhold, du møder på turen.
Du behøver ikke overnatte for at afprøve dit læ. Sid under overdækningen en stund i almindeligt regnvejr, og læg mærke til, hvor vandet drypper ind. Juster opsætningen, hvis regnen løber ind fra siderne eller samler sig ovenpå. Pak derefter sammen, og hold det våde stof adskilt fra dit tørre tøj.
Planlæg drikkevand og mad uden at gætte
Tag drikkevand med hjemmefra på dine første øveture. Så kan du lære terrænet og udstyret at kende uden samtidig at være afhængig af en bæk eller sø. Mængden afhænger af turens længde, vejret, aktivitetsniveauet og dit eget forbrug. Medbring en reserve, og undersøg eventuelle muligheder for at fylde flasken, før du går hjemmefra. Et vandsted på kortet er ikke nødvendigvis en drikkevandshane.
Klart vand er ikke det samme som drikkevand. Du kan ikke afgøre vandets kvalitet ud fra smag eller udseende. Et klæde eller kaffefilter kan fjerne noget synligt materiale, men gør ikke i sig selv vandet egnet til at drikke. Vil du lære at bruge et vandfilter, skal du læse producentens anvisninger og kende filterets begrænsninger. Forskellige filtre tilbageholder forskellige typer forurening, og et filter er ikke en sikkerhed mod alt, der kan være i vandet.
Kogning løser heller ikke alle problemer. Den fjerner ikke nødvendigvis kemisk forurening. Vand nær dyrkede marker, veje eller ukendte udløb bør derfor ikke betragtes som drikkevand, blot fordi det bliver kogt. På en planlagt dagstur er den enkle løsning at medbringe vand nok og vende om i tide, hvis forsyningen ikke rækker. Lad ikke en øvelse blive til et forsøg på at drikke fra et tvivlsomt vandhul.
Vælg mad, der kan spises uden tilberedning, mens du lærer de øvrige færdigheder. Rugbrød, nødder og tørret frugt kræver hverken brændstof eller opvask. Pak maden, så du kan åbne emballagen med kolde fingre, og tag dit affald med hjem. Fordel gerne forsyningen i to poser, så det hele ikke bliver vådt ved samme uheld.
Hold sankning adskilt fra behovet for et måltid. Planter og svampe kræver sikker artsbestemmelse, og en overfladisk lighed med et billede er ikke tilstrækkelig. Lær få arter grundigt sammen med en kyndig underviser, og undersøg reglerne for indsamling på stedet. Smag aldrig på noget for at afgøre, hvilken art det er, og spis det ikke, hvis du er i tvivl om bestemmelsen.
Brug ild og værktøj som kontrollerede øvelser
Du kan øve dig i at tænde ild, men et bål er ikke en forudsætning for enhver tur. Tørt tøj, medbragt mad og et fungerende læ bør være på plads først. Undersøg de lokale regler og eventuelle afbrændingsforbud, inden du planlægger et bål. Brug en indrettet bålplads, hvor bål er tilladt, og opgiv øvelsen, hvis vind eller tørre forhold gør den uforsvarlig.
Begynd med tændstikker eller en lighter og medbragt, tørt optændingsmateriale. Et ildstål kan vente, til du har erfaring med at bygge ilden op fra fint optændingsmateriale til små kviste og større brænde. Læg alt klar, før du tænder. Går flammen hele tiden ud, har du måske brug for tyndere og tørrere materiale frem for flere tændstikker. Brug aldrig brandfarlige væsker til at sætte fart på.
Hav vand til slukning inden for rækkevidde. Hold bålet lille, og lad det ikke være uden opsyn. Når du er færdig, skal både gløder og rester slukkes grundigt. Rør rundt under slukningen, så vandet også når de varme områder nedenunder. Forlad ikke stedet, før resterne er kolde, og følg pladsens anvisninger om aske og oprydning.
En lille kniv kan bruges til at snitte optændingsspåner, men arbejdet kræver ro og en stabil arbejdsstilling. Sæt dig med plads omkring dig, og før æggen væk fra kroppen og den hånd, der holder træet. Hold også benene uden for knivens bevægelsesretning. Læg kniven i skeden, før du rejser dig eller flytter dig, og undersøg reglerne for at bære og bruge kniv i forbindelse med turen.
Kontrollér udstyret, når du pakker det væk efter øveturen. Hæng snor og overdækning til tørre, fyld optændingsposen op, og kontrollér lampens batteri. Notér én konkret ting, du skal træne næste gang, for eksempel et bardunknob, der gled, eller et kortsymbol, du ikke kunne tyde. Gentag netop den opgave på næste tur, før du tilføjer en ny.
